Åbent hus i Syddjurs Skakklub
Skak er for alle. Kom og se, om det er noget for dig, opfordrer klubben
???Det er aldrig for sent at lære at spille skak, mener Syddjurs Skakklub, der her i august inviterer til åbent hus, så man kan komme og se, om det måske skulle være noget.
“Uanset om du kan spille skak eller ej, så er du velkommen,” oplyser Syddjurs Skakklub i en pressemeddelelse. Ifølge klubben er det nemlig aldrig for sent at lære det. Lige nu er medlemmerne i alderen 10-82 år.
“Når du kommer, vil der være et klubmedlem klar til at tage sig specielt af dig. Skal du høre om skak for første gang, så bliver der undervist helt fra bunden.”
“Vil du gerne hyggespille eller høre om hvad der normalt sker i klubben, så bliver det sådan for dig. Eller vil du deltage i en lille turnering med 2 runder pr. aften så er det muligt, også selvom du kun kan komme en enkelt af åbent hus dagene.”
Desuden kommer der også gang i det store demonstrationsbræt.
Der er åbent hus mandag 15. og 22. august, begge dage kl. 19, og det foregår Lokalcenter Rosengården i Cafeen i Hornslet.