Fortsæt til indhold

Formand har afleveret nøglerne før tid

Thomas Larsen meddelte lørdag i et kort indlæg på de sociale medier, at han er stoppet som bestyrelsesformand i FC Djursland A/S

Sport
Af Lars Norman Thomsen

"Nøglerne til formandsstolen i FC Djursland er idag afleveret. Grenaa IF (klubben som jeg var indsat i FCD-bestyrelsen af) og mit syn på fremtiden var desværre ikke ens. Så et samarbejde kunne ikke videreføres, så det kapitel blev endegyldigt lukket idag. God vind fremover :-) ses på stadion, folkens :-)"
Så kortfattet skriver Thomas Larsen, nu forhenværende formand for bestyrelsen i FC Djursland A/S, på sin facebook-profil.
På FC Djurslands officielle site kan man endnu ikke læse om formandsskiftet før tid. Thomas Larsens kontrafej er dog blevet pillet af siden.
Thomas Larsen blev formand ved generalforsamlingen i slutningen af 2015, hvor han tog over efter Benny Sørensen.
Det er Grenaa IF Fodbold, der suverænt bestemmer hvem, der skal være fodboldformand i FC Djursland A/S.
Thomas Larsen gjorde det udtrykkelig klart, da han påtog sig opgaven, at det blev kun for et år, at han var formand, og at der skulle findes et nyt navn inden næste generalforsamling i efteråret 2016.
Nu går han før tid.
Lokalavisen følger snarest op på, hvorfor Thomas Larsen har valgt at gå før tid...