Fortsæt til indhold

Skytteklub indgår OK-aftale

Sport
sra

Skytteklubben Skanderborg-Stilling har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, skriver OK i en pressemeddelelse. Det betyder, at kunder med et OK-kort kan vælge at støtte skytteklubben, hver gang de tanker benzin og betaler med OK-kortet.

I skytteklubben er medlemmerne i alderen mellem 6 og 90 år, og selvom der er store niveauforskelle, betyder det ingenting for medlemmernes udbytte, ifølge Arne Lægaard, der er formand i foreningen.

Selvom foreningen er meget inkluderende, er der stadig plads til at præstere på topniveau i foreningen. Det beviste foreningen ved at sende en IPSC-skytte til verdensmesterskabet i Thailand, hvor den dygtige skytte vendte hjem med en bronzemedalje. I fremtiden kan alt dette støttes fra tankstationen, såfremt man benytter OK´s tankkort eller app.

Det glæder Arne Lægaard, som er formand i foreningen. Han udtaler:

»Mange andre foreninger i Skanderborg bruger samarbejdet med stor succes, så det ville vi også gerne prøve. Vores midler går til vedligehold og udbygning af vores faciliteter, fordi vi gerne vil gøre det godt for vores medlemmer. Vi har en lille drøm om at få elektroniske markeringer, så derfor håber jeg, at mange vil benytte sig af vores aftale med OK i fremtiden.«