Fortsæt til indhold

AGF efterlyser gamle AGF-effekter til kommende bog

Klubben samler memorabilia ind til udarbejdelsen af en bog om klubhuset

Sport
Arkiv

Snart er det 75 år gamle klubhus på Fredensvang fortid, fordi et nyt skal opføres.
Men det skal ikke gå i glemmebogen. Det vil AGF sørge for ved at lave en bog om det.
Bogen er allerede under udarbejdelse, men klubben søger gamle AGF-effekter, som skal være en del af historieskrivningen.
agf.dk inviteres folk og fæ til indsamlingsdag på søndag fra klokken 10 til 14 i klubhuset på Fredensvang.
"Har du været medlem af AGF som ungdomsspiller og har fotos og lignende fra din tid i AGF, eller har du effekter efter din far, onkel eller anden slægtning, der måske har spillet i AGF, har været træner eller bestyrelsesmedlem i klubben, eller har du som fan ført scrapbøger over AGF og har effekter liggende, som du kunne tænke dig at donere til AGF's historiske samling, håber klubben, at du vil møde op på søndag," skriver klubben og nævner et væld af ting, som har interesse:
AGF er interesseret i scrapbøger, fotografier, herunder af førsteholdet, ungdomshold, ledere, fra fester og ture osv., gamle video- og smalfilmsoptagelser med relation til AGF, medaljer og erindringsgaver, pins/emblemer (f.eks. fra klubber AGF har mødt), gamle spillerkontrakter fra 1978-98, festsange, breve, gamle billetter, plakater, hjemme- og udebaneprogrammer for førsteholdet (dog ikke hjemmebaneprogrammer fra 1999-2016), programmer for DS-holdet og ungdomshold, stævneprogrammer, samlebilleder (f.eks. Gunnar Nu-billeder), gamle faneffekter, matchworn AGF-trøjer osv.
dp