Fortsæt til indhold

Tidligere Vivild spiller topscorer i 1. division

Anders Holvad afgjorde søndagens topopgør på Hobro Stadion mod Nykøbing FC - med sin scoring 11. minutter før tid blev matchwinner for Hobro

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Det kører flot derudaf for den tidligere Vivild angriber Anders Holvad efter skiftet til Hobro.
Holvad topper således topscorerlisten i 1. division med fem mål efter søndag eftermiddag at have scoret kampens enlige mål i topopgøret mod Nykøbing FC.
Holvad kom ind fra bænken et kvarter før tid, og han var på pletten, da chancen bød sig i det 79. minut.
Anders Holvad, 26, og uddannet lærer, har i løbet af sin professionelle karriere tidligere spillet for Kjellerup og Brabrand og ligeledes været et smut forbi Viborg FF.
Han fik sidste debut i Superligaen for Hobro. I ungdomsårene spillede han hos Randers Freja, før han tog nogle seniorår hjemme i Vivild.
Han er søn af Helle og Carsten Holvad, forstanderpar på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole,