Fortsæt til indhold

Verdens bedste fløjspiller til Kolind

Lars Christiansen fortæller om sit håndboldsliv og sit personlige livs op- og nedture i Kolinds ny idræts- og kulturmekka

Sport
Af Lars Norman Thomsen

?Den legendariske håndboldspiller Lars Christiansen kommer til Kolind 28. september og holder foredrag om sin karriere, sit liv og sine op- og nedture. Karrieren startede i Sønderborg, hvor unge Lars sideløbende med håndbolden uddannede sig inden for herreekvipering. Ekspert i herretøj blev han aldrig, men derimod i stedet højt estimeret fløjspiller i verdensklasse.

Lars Christiansen stoppede karrieren som håndboldspiller i 2012 og er har siden benyttet sin kendthed og kendiseffekten helt i tidens ånd til at tjene penge som foredragsholder, håndboldekspert i TV og ambassadør for en række virksomheder som Hummel og Velux.

Han spillede 14 sæsoner for SG Flensburg-Handewitt i den tyske Bundesliga og scorede 4.000 mål.

Bog med fortrængninger

Han udgav i 2013 selvbiografien 'Når sandheden skal frem' sammen med tv-journalisten Ulrik Jönsson.

"En spændende, utraditionel fusion af sportsbiografi og selvhjælpsbog: Hør-om-min-succeskarriere-som-endte-i-psykisk-sygdom-og-se-hvilke-værktøjer-jeg-brugte-for-at-blive-et-nyt-menneske," skrev Politikens anmelder.

  • Foredraget starter klokken 19 i Kolind+
  • Det koster 125 kroner at lytte til Lars Christiansen
  • Billetter bestilles på Syddjurs Biblioteks hjemmeside