Fortsæt til indhold

Lokale taekwondo-talenter udtaget til VM i Peru

Amalie Benfeldt og Thomas Purup fra Skanderborg Taekwondo er udtaget til Verdensmesterskaberne i Taekwondo i Peru i slutningen af september

Sport
Arkiv

EM bronzevinderne fra 2015 Amalie Benfeldt og Thomas Purup fra Skanderborg Taekwondo Klub er udtaget til årets VM i teknik, som afholdes den 29. september til 2. oktober i Lima i Peru.
I alt bliver der lokale repræsentation i tre klasser ved de kommende Verdensmesterskaber. De to lokale taekwondo profiler udgør sammen Danmarks hold i freestyle par.
De er også sammen udtaget til freestyle holdet for femmandshold, hvor Amalie Benfeldt dog pt. er udpeget som reserve på holdet.
Den sidste klasse med lokal deltagelse bliver når Thomas Purup sammen med Kim Larsen fra Risskov og Kristoffer Andersen fra Aalborg får VM debut i teamklassen for herrer.
Den sene udtagelse har stor betydning for økonomien i turen, som de aktive og deres klubber selv skal betale for. Nu skal der findes midler til at sende de lokale profiler til Peru og Skanderborg Taekwondo Klub er allerede i gang med initiativer, der skal skaffe sponsorstøtte på kort sigt.
Således kan man blandt andet støtte de to lokale VM-deltagere via sponsor.me.
Vurderingen af chancerne i de tre klasser med Moo Sa deltagelse er meget afhængig af, hvordan tilmeldingerne til VM klasserne bliver, så klubben forventer at kunne komme med et bud på dette senere op til VM starten.
Skanderborg Taekwondo Klub er rigtig stolte over igen at være repræsenteret ved en af de store taekwondo begivenheder igen. Og VM i teknik bliver ikke større.
”Vi glæder os til at se resultatet af mange måneders træning for Amalie Benfeldt og Thomas Purup og vi har en rigtig god fornemmelse før VM. De har virkelig knoklet for sagen ved siden af deres studier og daglige træneropgaver i klubben,” siger eliteansvarlig Mark Lee Larsen og formand Torben Hansen i en pressemeddelelse til Lokalavisen.