AC Norddjurs under gevaldigt pres i bunden - TRIF kan rykke op på andenplads
To spillerunder før afslutningen på sæsonen i Serie 4 har DBU Jylland lavet en en foreløbig opgørelse over sitiuationen i subtoppen og ditto i bunden
Ikke alle andenpladser i Serie 4 rykker op efter endt efterårssæson.
TRIF, der i øjeblikket fører Serie 4 og mandag kan være sikker på oprykning, hvis holdet besejrer rækkens nummer to, Lisbjerg FC, kan i tilfælde af nederlag alligevel rykke op som bedste to'er. Det vil dog kræve en sejr i sidste spillerunde over Lystrup.
Det viser den statistik efter tolv kampe, som DBU Jylland har offentliggjort på sin hjemmeside.
Her kan man se, hvilke 12 andenpladser i Serie 4, der aktuelt ligger til oprykning sammen med puljevinderne. Bemærk, at FC Lisbjerg ligger lige uden for det gode selskab med sine nuværende 26 point.
TRIF har før slutspurten 29 point og med tre point mere i de to sidste spillerunder, skal der meget til at vippe holdet væk fra en placering blandt de tolv bedste to'ere, hvis det skulle ske, at holdet må tage til takke med andenpladsen.
Så TRIF har to skud i bøssen til at sikre sig oprykning til Serie 3, men det ene skal ramme inden for skiven.
AC Norddjurs under pres
I Serie 4 vil 15 hold , der slutter tredjesidst, på en sjetteplads, undgå nedrykning, mens det for Serie 3 kun gælder et enkelt hold ud af puljernes 7. pladser.
DBU Jyllands turnering er sammensat sådan for, at hele matematikken i turneringssammensætningen kan gå op.
Nyoprykkede AC Norddjurs ligger i øjeblikket placeret som tredjesidst i sin række og har langt op til en livline.
AC Norddjurs mangler VRI (hjemme) og IF Mols (ude).
VRI er næstsidst i rækken, men rykker med en sejr forbi AC Norddjurs, fordi forstadsaarhusianerne så vil være bedst indbyrdes.
IF Mols har fem point ned til AC Norddjurs før de to sidste runder. Molboerne møder i næstsidste runde Vivild.
Taber IF Mols udekampen til Vivild, og AC Norddjurs vinder over VRI, skal de to hold ud i et afgørende slag om femtepladsen søndag 30. oktober på Molsskolens bane i Knebel.
DBU Jyllands statistik viser, at der skal minimum 16-17 point til for at klare frisag i tilfælde af en placering som tredjesidst.
Sådan laves udregningen
Når der skal sammenlignes på tværs af puljerne, benytter DBU Jylland følgende rangeringer:
- 1) Bedste placering i puljen
- 2) Færrest udeblivelser
- 3) Flest point per registrerede kampe (”pointgennemsnit”)
- 4) Bedste målforskel per registrerede kampe (”målgennemsnit”)
- 5) Flest scorede mål per registrerede kampe