Fortsæt til indhold

ÅHG tørster efter revanche

Nørre Djurs HK vandt begge lokalopgør i sidste sæson, og det gjorde ondt på spillere og trænere hos Aastrup/Hammelev-Grenaa

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Aastrup/Hammelev-Grenaas (ÅHG's) håndboldherrer har to sportslige ar i sjælen, som stadig gør ondt.
Særlig resultatet i det seneste lokalopgør i Grenaa Idrætscenter 31. januar 2016 er ikke noget, der fremkalder varme følelser hos ÅHG-spillerne.
Holdet blev spillet ud på røv og albuer på hjemmebane.

25-17 (13-9) vandt Nørre Djurs HK efter en overbevisende indsats, spillemæssigt og taktisk, og i en kulisse, som lokale håndboldspillere normalt kun kan drømme om.
ÅHG vil gøre alt for at undgå en gentagelse, og opstarten på sæsonen med tre sejre i de tre første runder har også boostet til selvtilliden.
Modsat kom Nørre Djurs HK uheldigt fra land i holdets første kamp mod Skovbakken, men de to næste kampe har budt på sikre sejre, så det er to toptunede mandskaber, der duellerer på halgulvet i Nørre Djurs Hallen lørdag klokken 16.

håndboldtalentet steppet op og scorede 17 rene mål i de to følgende kampe mod TMS og Hadsten. Foto: Peter Schumacher