Fortsæt til indhold

Nu går lokale Frederik Schandorff efter DM-titlen i 2017

Frederik Schandorff og Team Flexlease tog tre mesterskaber i DTC-sæsonen

Sport
Af Lars Norman Thomsen

?For fire uger siden afsluttede Frederik Schandorff, Essig ved Feldballe, og hans Team Flexlease.nu 2016 sæsonen af DTC med alle tre mesterskaber - heriblandt team-mesterskabet og U-21 mesterskabet til Schandorff selv.
Han fulgte dermed op på de lovende takter fra sin debutsæson i 2015 og beviste samtidig, at han er Danmarks bedste unge racerkører.

En omvæltning

”Jeg har lært helt utroligt meget gennem denne sæson. Det har været en enorm omvæltning at skulle køre for et team som flexlease.nu i forhold til at køre i mit eget,” siger Frederik Schandorff.

“Arbejdet hen mod næste sæson er gået i gang, og jeg glæder mig til at offentliggøre mere, når alle aftaler er lavet færdige – ingen tvivl om at mine resultater denne sæson har givet mig endnu bedre udgangspunkt for næste sæson,” fortsætter han.

Gruppen omkring Danmarks bedste unge talent i DTC arbejder nu på at sammensætte en pakke til et frontalt angreb på titlen som Danmarksmester i 2017. ?j