Fortsæt til indhold

IF Midtdjurs Fodbold og Håndbold sælger julekalendere til en tyver

Børn, unge og forældre traver gaderne tynde i Nimtofte, Pindstrup og Ryomgård lørdag

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Mange unge håndbold- og fodboldspillere fra IF Midtdjurs er sammen med deres forældre ude på gader og stræder lørdag i tidsrummet klokken 10-14 for at sælge årets julekalender, der har hentet sit motiv fra hovedgaden i Ryomgård.
"Vi kommer rundt i Ryomgård, Nimtofte og Pindstrup," lover Jakob Olesen, næstformand i IF Midtdjurs Fodbold.
Julekalenderen koster den nette sum a' 20 kroner.
Overskuddet fra salget går udelukkende til at støtte ungdommen i håndbold- og fodboldafdelingen.