Fortsæt til indhold

Lokal kører vandt i Tyskland

Sport
Arkiv

Team Østjysk Roadracing har haft en god start på sæsonen.
Således kørte Jan Hedegaard Jensen fra Mesing sig til en 1.- og 3. plads, da han deltog i første og anden afdeling af det tyske mesterskab i Roadracing på Oschersleven Motorsport Arena nær Harzen.
I det første løb kæmpede Jan Hedegaard Jensen sig til en 3. plads. Efter adskillige ændringer på cyklens geometri og affjedring, følte Jan Mesing-køreren, at han havde en chance for at køre med helt fremme i weekendens andet.
Her blev det til en god start, og efter 11 hårde omgange kørte Jan Hedegaard Jensen i mål som vinder af løbet.
“Det var fedt at kunne køre med på et så højt plan. Jeg kunne ikke have klaret opgaven uden hjælp fra mine mekanikere, som knoklede for at finde et passende set-up til motorcyklen,” siger Jan Hedegaard Jensen i en pressemeddelelse fra Team Østjysk Roadracing.
De gode placeringer i Tyskland gør Jan Hedegaard Jensen optimistisk med henblik på sæsonstart i Danmark 23.-24 april på Jyllandsringen.
e.r