Fortsæt til indhold

Klar til Steffen Rasmussen Cup klokken 15?

Den årlige turnering ved Ørum Skole på de små kunstgræsbaner med bander løber af stabelen fredag eftermiddag

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Lokalavisen er med på sidelinjen, når den årlige udgave af Steffen Rasmussen Cup afvikles fredag eftermiddag med start klokken 15 ved Ørum Skole.
Fodboldturneringen afvikles i AGF-målmand Steffen Rasmussens navn, fordi han er født og opvokset i lokalområdet og fik sin fodboldopdragelse i Stenvad Boldklub, der her i moderne tider har skiftet navn til AC Norddjurs, før han skiftede til AGF.
Det er Ørum bibliotek, Ørum skole og AC Norddjurs, der er værter for den populære efter-skole-turnering.
Alle kampe afvikles på de to små fodboldbaner med tomandshold (+udskifter).
Steffen Rasmussen Cup er sponsoreret af Dagli'Brugsen Ørum, International Furniture A/S og Sportigan Auning.