Fortsæt til indhold

Hajerne mod Høgene tirsdag aften i Grenaa

FC Djursland bliver testet tirsdag aften mod en række tidligere klubkammerater, der spiller med hos Fuglebakken KFUM Århus fra Jyllandsserien

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Martin Møller, Søren Reng Winther, Simon Elkjær og Simon Schiøtz 'KB' Christensen har alle en fortid hos FC Djursland, der populært kaldes "Hajerne".
Tirsdag aften vender de tilbage til HSM Arena for en stund, når de er med hos Fuglebakken KFUM Århus fra Jyllandsserien-2, som FC Djursland har trukket i DBU Pokalens 6. runde.
De fire nævnte har alle prøvet at være med i FC Djurslands storhedstid for nogle år siden, da klubben spillede i 2. division.
I øjeblikket ligger Fuglebakken KFUM Århus placeret som nummer 3 i Jyllandsserien-2 med tre spillerunder igen.
Fuglebakken KFUM Århus nåede 8. runde i sidste sæson, hvor "Høgene", som er deres kælenavn, måtte bukke sig for det nyoprykkede Superligahold, AC Horsens.
Pokalkampen spilles tirsdag 7. juni klokken 19.