Blinde Olaf vil til PL i Rio

Med en løbeguide i den anden ende af snoren, løber Olaf Damm fra Hasselager rundt om Viby Stadions Atletikbane. Sæsonen er netop skudt i gang for den 29-årig blinde elite-løber. Sæsonens helt store mål bliver at sikre en plads til sommerens Paralympiske Lege, som bliver holdt i Rio i Brasilien. Men først skal han sikre sig en billet til EM i Italien i juni, hvorfra drømmen om en billet til Paralympiske Lege skal indfries.
“Min klare forventning er, at jeg med de rette løbeguider kan kvalificere mig til både EM og PL (Paralympiske Lege, red),” siger Olaf Damm, der har tilknyttet fire forskellige løbeguider, der skiftes til at træne med ham på distancerne 100 meter, 200 meter og 400 meter.
Da sæsonen stadig er ny, har Damm endnu ikke testresultater på formen, men det bekymrer ikke elite-løberen, der aldrig før har deltaget ved de Paralympiske Lege.
“Jeg skal løbe nogle konkurrencer i Danmark inden EM. Der løber jeg mod “raske” løbere, som har et højt niveau, og det løfter helt sikkert mit niveau at løbe mod de bedste løbere i Danmark,” siger Olaf, som træner intensivt seks gange om ugen.
Til konkurrencerne optager Olaf to baner, fordi han skal have plads til hans løbeguide, der helst skal kunne løbe et sekund hurtigere end Olaf.
“Det er vigtigt, at mine løbeguider er i god form, men også kan holde et overblik over, hvordan løbet går undervejs. De skal kunne holde takten, så vi løber synkront. Hvis vi kommer ud af takt, så skal de rette ind,” fortæller Olaf, der endnu ikke ved, hvem af hans løbeguider, der skal med til PL, hvis han sikrer sig en billet til Rio.

Normal tilværelse

Selvom synet er begrænset til kun at kunne skelne mellem mørke og lys, så har det meste af Olafs tilværelse foregået uden særlige hensyn til hans handicap. I folkeskoletiden gik han i en almindelige klasse, og da han bestå både uddannelserne som lydtekniker og it-supporter, skete det også i klasser med normaltseende.
“Jeg ved endnu ikke, hvad jeg er begrænset af som blind. Jeg har et fast arbejde som it-koordinator ved IBM, er far til en lille datter og jeg kan benytte mig af de samme offentlige transportmuligheder som alle andre,” forklarer eliteløberen, der samtidigt fortæller, at folk ofte skal vende sig til hans handicap, hvilket nogen gange kan skabe lidt afstand.
“For eksempel hænder det, at folk gør ekstra ting, fordi de tror, at jeg ikke kan så meget, som jeg egentligt kan. Så åbner de døren for mig, eller fortæller mig, at der kommer et trin eller en kantsten. Selvom det er af et godt hjerte, så kan jeg sagtens begå mig uden specielle hensyn. Og lige så snart jeg er til konkurrencer rundt omkring i Danmark med normaltseende, så synes de egentligt også bare, at jeg er sej,” siger Olaf.

Stor motivation

Støtten fra familien er et omdrejningspunkt for Olaf, der bor i det sydlige Aarhus sammen med sin kæreste, med hvem har datteren Mille. Den samme opbakning møder han dog ikke fra Dansk Handicap Idræts-Forbund.
“Jeg er lidt skuffet over, at DHIF (Dansk Handicap Idræts-Forbund, red) ikke rigtig viser opbakning til mig. Det er, som om at de først viser opbakning, når man har vundet medaljer, og ikke når man kæmper for at nå derhen,” siger løberen.