Fortsæt til indhold

Masser af ædelt metalt til Moo Saa Taekwondo Klub

Sport
Arkiv

Skanderborg Moo Saa Taekwondo KLub hentede to mesterskabstitler med hjem fra lørdagens Nordiske Mesterskaber i Fredericia.
Moo Saa havde fire deltager i action som hentede en flot medaljehøst i form af to guldmedaljer, en sølvmedalje og to bronzemedaljer. Det skriver klubben i en pressemeddelelse til Lokalavisen Skanderborg.
Thomas Purup, som tidligere har været Nordisk Mester to gange, kunne glæde sig over igen at stå øverst på podiet, da han først sammen med Amalie Benfeldt hentede guld i free style par disciplinen og senere vandt guld igen i teamgruppen for herrer sammen med Kristoffer Andersen fra Aalborg og Kim Larsen fra Risskov.
Og som om de to guldmedaljer ikke var nok, sluttede Thomas Purup af med en sølvmedalje i mixpargruppen sammen med Sanne Jensen.
Sanne Jensen vandt også bronzemedalje i den individuelle disciplin kun overgået at to af hendes landsholdskammerater, samt en bronzemedalje sammen med Amalie Benfeldt og Freja Løkke i teamgruppen for kvinder.
Helena Therkelsen fik sin debut i de Nordiske Mesterskaber i Fredericia. Hun blev sortbælte i 2015 og fik dermed adgang til NM deltagelsen. Debuten gik fint med kvalifikation til NM finalen og en samlet 8. plads som slutplacering.
Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub har siden de sidste Nordiske Mseterskaber i Norge i starten af 2015 introduceret et elitekoncept, som blandt andet er støttet af Skanderborg Kommune og klubbens sponsorer.
Klubben mener, det er det nye elitekoncept, der nu begynder at kaste medaljer af sig.
Faktisk var der tale om 7 NM medaljer til klubben, da også Lærke Kamp Pedersen fra Lyseng Taekwondo Klub vandt guld og sølv ved NM. Lærke er tilknyttet klubbens elite teknikprojekt, hvor hun har flere ugentlige træninger.
Næste opgave for Moo Sas teknikhold bliver allerede næste weekend, hvor et DTaF stævne i Munkebo venter.
bo