Syv gange guld til HGF
Arkiv
Det blev til syv førstepladser til arrangørklubben, da Hammel GF's badmintonafdeling arrangerede badmintonstævne for U13 og U17/19 spillere i Hammel Idrætscenter.
Ralf Bredal vandt drengesingle i U13 D-rækken, hvor Ralf Bredal også snuppede sejren i drengedouble sammen med Simon Wester fra Hinnerup.
I samme række vandt Mathilde Lorentzen og Lara Søndergaard pigedouble.
Andreas Arnkvist vandt herredouble i U17/19 B-rækken sammen med Rasmus Næsted fra Horsens. I U17/19 C løb Jacob Schjødt med sejren i både single og double sammen med Peder Emil Smed Mikkelsen.
Der var 2. pladser til Mads Duelund Nielsen i single og double i U13 C sammen med Simon Riis og til Amalie Søndbjerg i pigesingle i U13 D-rækkerne.
Stævnet havde deltagelse af 74 spillere.