Fortsæt til indhold

To gange DM-guld til Vejlby-karateklub

Sport
Arkiv

I forbindelse med det netop afholdte DM i karate, i regi af Dansk Karate Forbund vandt Anja Nøddebo fra karateklubben, Tokugawa Karate Aarhus to guldmedaljer.
Det er tredje år i træk, at Nøddebo vinder guld i guld i disciplinen 'Kata' (teknik kombinationer) og femte gang, at hun vinder DM guld i disciplinen Kumite(kamp). Derudover er hun regerende europamester i Kumite i hendes klasse - i regi af Shotokan Karate International Federation.
Tokugawa Karate Aarhus holder til i Springcenteret på Hvidkildevej i Vejlby og blev grundlagt i efteråret 2015.
“Klubben er i rivende udvikling og vores alsidige og målrettede træning giver også resultater, når vi taler om konkurrencedelen indenfor karate,” fastslår Kim Nielsen, der er formand og chefinstruktør i Tokugawa Karate Aarhus.

/KSA