Fortsæt til indhold

Badminton står distancen

Nye tiltag og flere motionsspillere sørger for, at HGF Badminton kan holde sit medlemstal.

Sport
Erling Baastrup

Mens mange andre badmintonklubber må notere et fald i antallet af medlemmer, så kan badmintonafdelingen i Hammel GF fastholde medlemstallet. Specielt trækker motionsafdelingen opad. Det kunne formanden, Susanne Østerby, konstatere på generalforsamlingen med omkring 30 fremmødte.

Fredagsfjeren

Susanne Østerby kunne se tilbage på en travl sæson med flere nyskabelser. Et nyt tilbud om badminton og fællesspisning, Fredagsfjer, er blevet en succes. Tre gange har arrangementet været afholdt, og alle tre gange har der været udsolgt.
På den rent resultatmæssige side har fire af klubbens ungdomshold vundet deres puljer og har kvalificeret sig til den landsdækkende finale-turnering, mens klubbens bedste seniorhold er rykket op fra serie 2 til serie 1.

Fjer til flygtninge

Flere medlemmer opfordrede badmintonafdelingen til at arbejde med at give Hammels flygtninge et tilbud om at spille badminton.
Susanne Østerby blev genvalgt som formand. Desuden var der genvalg af Inger Bæk, Tommy Schaiffel-Nielsen og Mette Byrgiel Bach til bestyrelsen.