Fodboldballade spredte sig til skøjtehal
En Rungsted Seier Capital-fan blev offer for hævnaktion i forbindelse med træningskampen mod Rødovre Mighty Bulls
Selvom der var god grund til at fejre fredagens sejr på 4-2 over rivalerne fra Rødovre Mighty Bulls i sæsonens første træningskamp, var der skår i glæden hos Rungsted Seier Capitals' fans.
Således blev én Rungsted-fan med tilknytning til fodboldholdet FC Københavns fanmiljøer angrebet af en gruppe teenagere fra Vestegnen med tilknytning til både fodboldklubben Brøndby IF's og Rødovre Mighty Bulls fanmiljøer. Angrebet skete undervejs i anden periode af kampen.
Her tæskede teenagerne løs på den forsvarsløse fan, der dog forsøgte at forsvare sig selv og afværge angrebene, indtil vagterne i hallen kom Rungsted-fanen til undsætning og fik sendt ballademagerne ud af hallen.
Ifølge Rødovre Lokal Nyt skal angrebet ses som en hævnaktion fra Brøndby-fansenes side af, da de mente, at Rungsted-fanen var en del af tilskuerballaden på Brøndby Stadion i forbindelse med kampen mellem rivalerne FC København og Brøndby IF, som Brøndby vandt 2-1. Her begyndte FCK-fans at ødelægge udebaneafsnittet og angribe de politibetjente, der flokkedes til, i tillægstiden.
Dette afviser Rungsted Ishockey Support dog i en erklæring på deres Facebook-side, hvor de i øvrigt kritiserer Rødovre for deres manglende fokus på udebaneholdets fans sikkerhed. Resten af supporternes erklæring omkring hændelser kan du læse her.