Fortsæt til indhold

Flot mtb-VM for Jonas Lindberg

Sport
Arkiv

Det lokale mtb-talent Jonas Lindberg er vendt hjem fra U23-VM i Australien, hvor han kørte sig til en flot 15.-plads efter at være startet som nr. 38 ud af 80.

Den 19-årige atlet går på sidste år på Marselisborg Gymnasium Team Danmark-linje og har kørt mtb i 10 år.

I de første mange år kørte han for den lille mtb-klub i Gl. Rye, hvor han hurtig viste sit talent. I de sidste to år har Jonas Lindberg kørt i den bedste liga herhjemme og blev i år samlet nr. tre i herre-elite, trods sin unge alder.

Desuden kører han for det danske landshold, hvor han sammen med sine holdkammerater har kørt flere World Cup, og målet i år var at blive udtaget til VM i Australien.

I denne sæson har Jonas Lindberg kørt for det lille hold Racing Stars hvor han blandt andet har fået sportslig opbakning fra talentpuljen i Skanderborg.

Han er fortsat tilknyttet Gl.Rye-mtb, hvor han er stor inspirationskilde for mange af de børn og unge som dyrker mtb i Gl.Rye.

jesl