Fortsæt til indhold

Nederlag til stjerneparaden

Skjern var en for stor mundfuld for Skanderborgs herrer, der stadig må undvære topscorer Kasper Irming

Sport
Arkiv

888ligaen Skanderborg Håndbold – Skjern Håndbold 19-26 (10-14)
Det blev en kamp, hvor Skanderborg kunne se sig selv i spejlet rent defensivt, men offensivt blev det de spildte muligheders kamp.
Skanderborg var bagud 10-14 ved pausen, efter at vi var tæt på at få skabt kontakt ved 10-12 med få minutter tilbage af halvlegen. Efter pausen kom Skanderborg rigtigt stærkt ud, og efter 37 minutter var vi kun bagud 14-16 og havde momentum. 3 stk 100 procents chancer blev misbrugt på det skammeligste - og lige efter fik kampens topscorer Anders Eggert en heldig returbold sat ind bag Bertram Obling til 14-17.
Det blev det afgørende øjeblik for kampen, for herefter gik alting i sort offensivt, og de efterfølgende 12 minutter lykkedes det ikke Skanderborg at score. Skjern afgjorde kampen ved at score fem mål i træk.
Målscorere for Skanderborg Håndbold: Thomas Christensen 4, Martin Mauer Larsen 3, Andreas Væver 2, Morten Kirk Olesen 2, Nikolaj A. Nielsen 2, Rasmus Kaagaard 2, Jonas Eichwald 1, Frederik Ladefoged 1, Bertram Obling 1, Morten Balling 1.

Kilde: Skanderborg Håndbold.