DBU støtter hold fra FC Skanderborg
FC Skanderborgs U13 drenge elitehold er blevet tildelt 10.000 kroner af DBU's Ungdomsfond – pengene skal bruges til deltagelse i et internationalt stævne i Holland i påsken 2018.
LÆS OGSÅ: Skanderborg-piger rykker op
Den flotte bevilling bliver modtaget med stor tak af årgangens cheftræner, Bo Pedersen:
“Vi er rigtig glade for at DBU på denne måde bakker op om det arbejde vi laver i klubben. Det bliver en stor oplevelse for drengene, at komme ud og spille til et stort internationalt stævne. Både rent fodboldmæssigt og socialt”, siger han.
“Årets ansøgere har som vanligt været meget fokuserede omkring udlandsture og stævner, hvor klubbens unge bliver rystet rigtig godt sammen og på den måde får et fællesskab, som er svært at forlade. Som noget nyt ser vi dog flere klubber end tidligere, som har fokus på aktiviteter på tværs af alder og køn,” fortæller Anne Porskær, administrator for DBU's Ungdomsfond.
cns