Skanderborg Håndbold siger efter denne sæson farvel til U20-landsholdsspilleren Caroline Svarre, der skifter til ligaklubben TTH Holstebro efter et fireårigt SHEA-forløb og et seniorår. “Caroline er indbegrebet af hårdt flid, og det er fedt at se de mange års arbejde nu betaler sig - og at hun kan prøve sig af i en etableret ligaklub. Jeg er i bogstavelig forstand sikker på, at Caroline kan tackle den kommende modstand, og hendes mange kvaliteter på og udenfor banen bliver et kæmpe aktiv for TTH Holstebro kommende ungseniorhold og miljø,” siger cheftræner for Skanderborgs 1. divisions damer Kristian Danielsen til klubbens hjemmeside. cns Foto: Ole Nielsen