Danske europamestre indtager Ebeltoft
Dansk Håndbold Forbund har valgt Ebeltoft som hovedcenter for stærk 4-landsturnering for U18-piger.
Danmarks stærke U18 pigelandshold, der sidste sæson vandt EM-guld i Makedonien skal spille 3 vigtige forberedelseskampe i Østjylland, mod så stærke nationer som Norge, Rusland og Rumænien.
Kampene er led i forberedelserne til Verdensmesterskabet, der her til sommer afvikles i Slovakiet. U-landstræner Heine Eriksen har valgt at tage hele 20 spillere med til turneringen, hvor otte spillere kommer fra Østjylland.
Heine Eriksen forventer at de stærke modstandere kan give et billede af det niveau de danske piger spiller på lige nu, og på den baggrund vurdere, hvad der skal til for at gå efter VM-medaljerne.
Skal bo på Vandrerhjem, Danhostel I Ebeltoft
Danhostel i Ebeltoft, stiller værelser og lokaliteter til rådighed, for de knap 100 håndboldspillere fra de 4 nationer.
Centerleder Knud Hansen udtrykker glæde over besøget i Ebeltoft, der er med til at opretholde en stor og værdifuld belægningsprocent på vandrerhjemmet, der udover værtsskabet for håndboldlandsholdene også huset andre store sportsgrupper her i foråret.
Lørdag den 19. marts skal de danske piger spille mod Rusland, og Birgit Fogh, der er en af de mange frivillige ledere i håndboldafdelingen i Ebeltoft IF, glæder sig til arrangementer og udtrykker håber om, at Ebeltoft Idrætscenter bliver udsolgt, så der skabes en god stemning og opbakning til de danske spillere.
Håndboldafdelingen stiller mandskab til rådighed for afvikling af kampene i Ebeltoft Idrætscenter.
Der skal bruges tidtagere, speaker, flagbærere, kontrollører og ikke mindst folk til aftørring af halgulvet under kampen – nøjagtigt, som det sker ved andre store håndboldkampe.
Fakta: Danmarks U18-landshold
De 20 danske spillere, der er udtaget til turneringen, er følgende:
- Anne Sofie Filtenborg, Randers
- Kamilla Bruus, SK Aarhus
- Cecilie Thomsen, SK Århus
- Lærke Sørensen, SK Aarhus
- Nicoline Olsen, Skanderborg
- Kristina Jørgensen, Skanderborg
- Caroline Svarre, Skanderborg
- Sarah Stougaard, Skanderborg
- Emma Friis, Sønderjyske
- Line Hougaard, Holstebro
- Lea Hansen, Sønderjyske
- Nikoline Lundgren, Viborg
- Helene K Hansen, FCM
- Laura Jensen, FCM
- Andrea Bendtsen, FCM
- Emmely Christiansen, HIK
- Helene Elver, HIK
- Amalie Milling, HIK
- Ida-Marie Dahl, Ajax
- Line Krogh, Ajax