Fortsæt til indhold

Kredsmesterskab til Hornslets U12- drenge

Med en sikker sejr på 18-9 over Stoholm kan Hornslets U12-håndbolddrenge i A-rækken smykke sig med titlen: Kredsmestre

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Hornslet IF's U12-drenge i A-rækken blev i weekenden kredsmestre i A-rækken.

Drengene er i foråret gået fra sejr til sejr. En enkelt uafgjort kamp er det dog blevet til.

Det sikrede holdet en sikker førsteplads, målscore +67, i puljen og en finale om kredsmesterskabet.

Finalen blev spillet i drengenes egen hule, Hornslet idræts- og kulturcenter, og 'gæsterne' fra Stoholm blev kørt ud på røv og albuer.

18-9 kom sejren til at lyde på foran et medlevende publikum.

"Guldmedaljer, kage og sodavand blev afslutningen på en god dag for drengene," lyder det fra trænerteamet omkring holdet.