Bakken Bears opruster med ny forward
Arkiv
En skade hos en af truppens nøglespillere, Michel Diouf, betyder, at Bakken Bears har valgt at tilknytte den nye, to meter høje forward John Williamson.
Amerikanske John Williamson kommer til Aarhus i slutningen af denne uge. Williamson har en fortid i toppen af europæisk basketball.
30-årige Williamson spillede collegebasketball for det store University of Cincinnati Bearcats, hvorfra han graduerede i sommeren 2008. Herefter spillede han i Frankrig, Polen, Sverige, Filippinerne, Finland, Australien, tilbage til Frankrig og Finland inden de seneste to sæsoner er tilbragt i Israel.
/csj