Talenter til prøvetræning
Arkiv
Thomas Rask og Yoshua Stefano Bania er inviteret til prøvetræning med AC Horsens U-17 divisions trup.
Det er to af FC Skanderborgs allerbedste årgang 2000 spillere, som har fået lov til at prøve kræfter med nogle af de største talenter i regionen indenfor årgangen.
Prøvetræningen varer frem til vinterferien, hvor der tages en evaluering.
Thomas er midtbanespiller med et fremragende overblik på banen, en god teknik og et stort løbepensum. Yoshua er en stærk spiller, hurtig med bolden og god i pres-spillet.