Talentfulde Mads Fuglsang Pedersen - nyt ansigt i Nørager
Den tidligere eliteungdomsspiller og Danmarksseriespiller i Randers FC tilbage i barndomsklubben
Blandt de 25 fremmødte seniorspillere til Nørager Boldklubs nytårsappel var Mads Fuglsang Pedersen, der senest har spillet eliteungdomsfodbold i Randers FC og Danmarksseriefodbold samme sted.
Han er søn af den tidligere storspiller i Nørager, Claus 'Pylle' Pedersen.
Mads Fuglsang Pedersen er en fysisk stærk spiller, som både kan anvendes i en stopperduo og centralt på midtbanen som tovejs-spiller.
Den ny cheftræner for førsteholdet i Serie 1, Ole Kjær (sidste år i IF Midtdjurs), var naturligvis også mødt frem for at lede det første træningspas.
Ole Kjær har afløst Allan Haslund, der holder pause fra trænerjobbet.
Nøragers måske bedste spiller i sidste sæson, Michael Jensen, kan ikke være med i foråret, idet han i et halvt år skal være udstationeret som MP'er i Afghanistan.
Bredden i dette års Nørager-trup bliver mere markant end længe set, idet en perlerække af dygtige talenter nu har rundet de 16 år, og dermed er spilleberettigede som seniorspillere.
I sidste sæson fik en af de unge, Benjamin Kjemtrup, lidt af et gennembrud som seniorspiller. Det samme gjorde Mathias Fisker.
I denne sæson kan flere være på vej. For eksempel Sigurd Fisker Jensen, lillebror til superligaspilleren Kasper Fisker Jensen.