Fortsæt til indhold

Bokseklubben holder åbent hus

Sport
Af Erland Rasmussen

En gruppe af unge er ved at stable en bokseklub på benene i Skanderborg.
Skanderborg Bokseklub er kun et år gammel, og nu skal et åbent hus-arrangement være med til markedsføre klubben, som gerne vil have flere medlemmer.
"Det er en bokseklub, som henvender sig til alle bokseinteresserede, men også til mennesker, som har mål om vægttab og forbedring af konditionen," forklarer formand Mille Jensen.
Derfor har klubben sagt ja til at være et af tilbudene i Din by på vægten.
I Skanderborg Bokseklub dyrkes der naturligvis boksning, men man kan også bare nøjes med at deltage i træningen bag, så man behøver ikke deltage i selve boksningen, hvis man ikke har lyst til det.
Klubben låner lokaler i Morten Børup Hallsen af kommunen, og klubben råder over udstyr som handsker og andet udstyr, så man behøver ikke selv at investere.
Der er åbent Hus er søndag 26. februar i Morten Børup Hallen mellem klokken 13-15.
Det er gratis at deltage, så alle er velkomne enten til at kigge på eller selv prøve kræfter med sporten. Hvis man vil være med er det en ide med træningstøj og -sko, lyder rådet fra Skanderborg Bokseklub.
https://www.facebook.com/pg/Skanderborgbokseklub
Læs mere om Skanderborg Bokseklub i næste uges Lokalavisen Skanderborg.