Fortsæt til indhold

Ådalen uden Mads Espensen en del af foråret

Den flittige midtbanespiller er på udenlandsrejse og vender først hjem til Lime-Skørring klubben i slutningen af april 2017

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Der var mødt 20 herreseniorspillere frem til nytårsappel i IF Ådalen i lørdags, hvor cheftræner Lasse Dahl Sørensen bød velkommen til en en ny sæson.
Cheftræneren havde en del afbud, men han forventer at have hele truppen fra 2016 intakt.
Dog er midtbanespilleren Mads Espensen taget på udenlandsrejse og vender først hjem igen i slutningen af april 2017.
IF Ådalen forventer også i den kommende sæson at kunne mønstre tre seniorhold (Serie 3, Serie 5 og Serie 6).
Lasse Dahl Sørensen skal stå for at organisere træningen af samtlige hold og primært styre førsteholdet i kampene.
Hardhitteren Kaare Brøgger Sørensen fortsætter som spillende assistenttræner, mens klubbens tidligere førsteholdsmålmand og mangeårige holdleder Kaj Sørensen samler Serie 5, og den dynamiske duo, 'Kendis Kasper' alias 'Den Røde Baron' alias Kasper 'Loz' Jensen og Casper Thoudal, begge førsteholdsspillere, står for at samle Serie 6.
I kulissen spøger Mr. Ådalen, Jan Espensen, tidligere cheftræner i klubben. Han holder lige nu pause fra fodbolden efter i sidste sæson at have sikret SMIFF oprykning til Serie 3.
"Jeg har sparket lidt til ham for at høre, om han ikke vil hjælpe på et eller andet plan, men det snakker vi om senere," siger Lasse Dahl Sørensen.