Fortsæt til indhold

AC Horsens sender Esbjerg fB ned i 1. Division

Sport
Jeppe Rafn

AC Horsens vandt søndag eftermiddag 3-2 på hjemmebane over Esbjerg fB og vinder dermed de to playoff-kampe mod vestjyderne med samlet 4-3 efter 1-1 i den første kamp for en uge siden i Esbjerg.
Dermed rykker Esbjerg direkte ned i 1. Division, mens AC Horsens får en ny chance for at blive i Superligaen. Horsensianerne skal nu møde Vendsyssel (der blev nummer 2 i 1. Division) over to kampe. Vinderen ryger i Superligaen, mens taberen skal spille i 1. Division efter sommerferien.

Esbjerg i gavehumør

AC Horsens kom foran 1-0 ved Lasse Kryger efter en katastrofal clearing i Esbjerg-forsvaret.
Esbjerg udlignede til 1-1 inden pausen, og så stod det fuldstændig lige samlet.
Straks i 2. halvleg kom AC Horsens foran 2-1 på en flugter af Kjartan Finnbogason, som Esbjergs målmand nok burde have reddet. Midt i 2. halvleg var gæsterne igen-igen-igen i gavehumør, da de begik et dumt og klodset straffespark, som Finnbogason tordnede i kassen.
Så var kampen næsten afgjort, og det var kun til pynt, at Esbjerg i de allersidste sekunder af overtiden reducerede til slutresultatet 3-2.