Petanque med rekord-deltagelse
Gennem flere år har Skanderborg Petanque i samarbejde med DGI Sydøstjylland Petanque afholdt stævnet Skanderborg Open for tremands petanque hold.
Det skete igen i forrige weekend på Skanderborg Petanques baner i Vrold ved Skanderborg, denne gang med en rekord deltagelse på 25 hold - i alt 75 petanquespillere.
I den første spillerunde fastsatte et computerprogram, hvilke hold der mødtes. Derefter blev de efter første runde matchet med hold fra samme område på ranglisten.
Blandt de deltagende hold var der adskillige fra den lokale turnering, hvor man kender hinanden godt, men også hold fra klubber som Assens, Brabrand og Haderslev deltog. Førstepladsen og vandrepokalen tilfaldt Assens, som efter en spændende kamp besejrede Brabrand.
Holdet bestod af Henning Emdal, Kim Nylandsted og Bjarne Jørgensen, og var det eneste hold, der vandt alle sine fem kampe og sluttede med en score på 65:29. Det bedste hold med lokalt islæt indtog en tredjeplads.
al