Fortsæt til indhold

14 lokale spillere udtaget til opvisningskamp

Truppen er sat til opvisningskampen mod AGF’s superligahold tirsdag 27. juni på Ryomgård Stadion

Sport
Af Martin Schultz

14 spillere fra lokale klubber på Djursland er udtaget til den opvisningskamp mod AGF, som tirsdag 27. juni kl. 18 spilles på Ryomgård Stadion.
Det er medlem af fodboldbestyrelsen i IF Midtdjurs, Nikolaj Brasch, som sammen med IF Midtdjurs' cheftræner Jesper Bager har udtaget holdet.
Følgende 13 spillere har givet tilsagn om at stille op mod AGF:
Kolind-Perstrup IF: André Ørgård, Martin Holm Hansen
Hornslet IF: Alexander Weldingh, Jesper Josiassen
FC Djursland: Kristian Kaagh, Rasmus Brasch, Christian Fløjborg
IF Midtdjurs: Emil Ring Kristensen, Jonas Simonsen, Mikkel Fanø, Ahmad Al-Bahadli og Frederik Laursen
To spillere har endnu ikke kunnet give endeligt tilsagn
Desuden indgår to U17 spillere fra AGF's U17 DM vindere i truppen: Gustav Mogensen og Mads Bager, som begge har spillet i IF Midtdjurs inden overgangen til AGF

God spilletid til alle

”Alle de udtagne spillere kommer på banen og det er meningen, at der bliver ordentlig med spilletid til alle spillere,” fortæller Nikolaj Brasch.
Det er IF Midtdjurs' lederteam med trænerne Jesper Bager og Jens Ring Kristensen og holdleder Peter Møller, som kommer til at stå for holdet op til og under kampen.
AGF starter ondag 21. juni træningen frem mod sæsonpremieren fredag 14. juli mod AC Horsens på hjemmebane.
Opvisningskampen mod det udvalgte hold fra Djursland er holdets første optræden på græs i den nye sæson.
AGF kommer til opvisningskampen med hele sin spillertrup.