Stor tilgang til Ebeltoft Håndbold
Sæsonen 2022-2023 har budt på god håndbold og stor tilgang af håndboldbørn.
Efter en god turneringssæson med efterfølgende sommertræning, turnering for klubbens damehold og håndboldskole i uge 27 er der nu velfortjent sommerpause i Ebeltoft Håndbold, før der startes op igen til august. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
I april deltog børne- og ungdomsspillerne i Ikast Cup, hvor næsten alle hold kom hjem med medaljer.
Indendørssæsonen sluttede af med hyggelige afslutninger i hallen. Ved ungdomsafslutningen med over 200 deltagere blev der traditionen tro foretaget diverse kåringer. Følgende blev kåret:
Årets spillere: Denisa , Noah, Victoria, Mads.
Fighter: Liv, Mathilde, Malou, Linus.
Bedste kammerat: Paya, Hugo-Emil, Viktor, Jasmin, Pil, Anton.
Årets ungdomstræner: Katrine Møller
Årets edderkop: (en spiller der gør en forskel i klubben, positiv og meget hjælpsom) Mathilde Dam.
Aftenen bød også på amerikansk lotteri med flotte sponsorgaver.
Klubbens parasport-hold Team Ebeltoft (hold for voksne med specielle behov) sluttede også af med en afslutning i hallen. der var fællesspisning med spillere, forældre, medhjælpere fra diverse bofællesskaber og inviterede fra klubben. En hyggelig aften, hvor alle spillere blev kåret til årets spiller og bedste kammerat.
I foråret har flere af klubben ungdomstrænere været på trænerkurser, så de er klar til næste sæson. Det er klubben meget glad for, for de er guld værd for klubben. Samtidig har klubben indledt et samarbejde med ungdomskonsulent Edvard fra JHF. hvis primære opgave bliver at dygtiggøre og støtte trænerne i den daglige træning, et samarbejde, klubben forventer sig meget af. Edvard har været på besøg i klubben nogen gange i foråret i forbindelse med trænerkurser og flere træninger, og alle er enige om, at det ser lovende ud.
Tirsdag 13. juni sluttede Ebeltoft Håndbold af med en hyggeaften for klubbens mange frivillige trænere, hjælpetrænere og holdledere.