Fortsæt til indhold

DM-succes for Skanderborg Vandski Klub

Det blev til flere medaljer for vandskiklubben, da der for nyligt var danmarksmesterskaber.

Sport
sra

Skanderborg Vandski Klub havde hele syv deltagere med ved DM i vandski i Aalborg i dagene 20. til 23. juli. Og klubben hentede mange medaljer – også af guld. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Simon Wase blev nr. tre i slalom med resultatet 5 på 18 meter line med 58 km/t, hvilket var nyt personligt bedste for Simon. I trick hentede Simon en sølvmedalje med 1870 points i finalen. Dette resultat var også hans personligt bedste i trick. Et fint DM for Simon.

Bertel Berggren Schmidt blev den store medaljesluger til DM. I u21 klassen for drenge hentede han fire guldmedaljer. I slalom løb han 1,5 bøje på 14 meter line med 58 km/t. I trick trickede han 3080 points. I hop sprang Bertel 28,6 meter. Og dermed vandt Bertel også den kombinerede konkurrence.

Susanne Wase vandt i dame over 45 år-klassen sølv i slalomdisciplinen med 3,5 bøjer på 37 km/t med 18 meter line.

Michael Boeriis vandt sølv i slalom med 4,5 bøjer på 13 meter line med 55 km/t i over 55 år-klassen for herrer. Michael førte efter indledende heat, men en konkurrent overhalede ham desværre i finalen.

Jesper Schmidt ligeledes i over 55 herrer-kategorien blev nr. seks i slalom med 3,5 bøjer på 40 km/t med 18 meter line. I trick tog Jesper bronze med 1430 points i finalen. Jesper vandt hop med 17,3 meter og dermed også kombineret.

Jørn Lund Jepsen var skadet sidste år, men tog revanche og vandt slalom for herrer over 65 år med 5 bøjer på 40 km/t med 18 meter line.

Anker Juhl var den helt store vinder til DM Special: han var i den nye over 80 år herrer-kategori og satte derfor fire danske rekorder, da ingen i Danmark før har løbet konkurrencer over 80 år. Anker vandt slalom med bedste resultat 5 bøjer på 49 km/t med 18 meter line. I trick opnåede han 240 points, og i hop til sidst hoppede Anker 11,2 meter. Dermed vandt Anker også den kombinerede konkurrence.

I den åbne konkurrence Open mænd og damer stillede Bertel Berggren Schmidt og Jesper Schmidt op.

Jesper blev nr. 11 i slalom med 3 bøjer på 58 km/t med 18 meter line. Jesper manglede kun 1,5 bøjer fra at have været i finalen. I trick fik Jesper 1070 point, men kravet var 2310 points, så finalen glippede. I hop sprang Jesper 16,2 meter desværre heller ikke nok til en finaledeltagelse.

Bertel Berggren Schmidt var derimod i alle tre finaler i den åbne konkurrence. Bertel løb nyt personligt bedste i slalom med 4 bøjer på 14 meter line med 58 km/t og opnåede en 5. plads i finalen. I trick triumferede Bertel med nyt personbedste 3430 points og blev en flot nr. 2 efter favoritten Tue Ernst Nielsen, som scorede 8900 points. I hopdisciplinen hoppede Bertel 25,9 meter. Dette gav samlet Bertel en bronzemedalje i den kombinerede konkurrence.

Stig Villefrance var en dygtig bådfører under konkurrencerne og sejlede fejlfrit. Jørn Lund Jepsen og Jesper Schmidt var yderligere dommere under konkurrencerne.

Skanderborg har i mange år kun opnået en fjerdeplads i holdkonkurrencen, men i år vandt klubben bronze i holdkonkurrencen med cirka 6500 point. Af disse point scorede Anker Juhl og Bertel Berggren Schmidt tilsammen 4600 point ud af de 6500 points.