29 begejstrede teenagedrenge: KPI viser kongevejen til det gode træningsmiljø i en fodboldklub

»Velkommen drenge. Godt at se jer. Vi skal i gang med træningen. I aften skal vi træne en pasningsøvelse, træne et spil med fokus på at spille sig ud af pres og et intervalspil. Ok,« lyder det klokken 17.15 sharp fra træner Jacob Møller Laursen, 24 år, og en rigtig KPI-dreng.

De fremmødte pænt over 20 drenge i U15 og U16 alderen nikker, og fluks er træningen i gang på ’Svanebo’ - Kolind-Perstrups (KPIs) ikoniske træningsbane.

Trænerteamet er naturligvis mødt i god tid for at stille op og arrangere. Det samme er mange af drengene, som har løbet og tjattet til bolde, udvekslet sladder og venskabelige drillerier.

Der er en god stemning. Ingen ligner en røv som er træt af at skide, fordi der nu stilles krav til dem om, at de i træningsøvelserne skal ’være på’ og forsøge at gøre deres bedste.

»Vi har plads til alle,« forsikrer Lars Hvidtfeldt. Han og trænermakker Mogens Skau startede med drengene, da de var i U9-U10 alderen, fordi de selv havde fodboldspillende sønner.

Hvidtfeldt og Skau har i dag overladt trænerhvervet til unge Jacob Møller Laursen. Efter en afstikker til AGF for at høste erfaring, er han tilbage på velkendte stier. Han gør det godt og humørfyldt. Der er ide og progression i hans øvelser. Han kan coache både hele gruppen og den enkelte. En fornøjelse at kigge på og lytte til hans anvisninger.

»Vi var enige om, Mogens og jeg, at vi havde givet drengene, det vi formåede. Nu skulle en anden give dem yderligere et løft, og heldigvis var Jacob parat,« siger Lars Hvidtfeldt.

Fra 16-17 drenge til 29

For godt et år siden bestod truppen af 16-17 drenge.

Et kort intermezzo med et forsøg på samarbejde med naboerne i IF Midtdjurs forløb ikke som ønsket, og begge klubber var enige om, at vende tilbage til hver deres hule.

»Siden da er vi bare løbende blevet flere drenge. Bl.a. kom der tidligere på året fem fra IF Midtdjurs, fordi deres U16-trup blev opløst, ligesom vi har fået en fin målmand fra Auning som ledte efter et godt træningsmiljø. Vi er nu 29 drenge og har aldrig problemer med at stille to 11-mandshold til kampene,« siger Lars Hvidtfeldt.

Han fortæller også historien om en dreng, der var flyttet til Ørsted med sine forældre og havde lagt fodbolden på hylden.

»Jeg skrev til forældrene, om de ikke vil køre deres dreng til Kolind en gang om ugen, så han kunne fortsætte med fodbolden. Det lykkedes, og nu træner han to gange om ugen.«

- Hvordan vil I forklare, at I kan øge antallet af spillere i en tid, hvor flere klubber har problemer med at samle spillere nok i de samme aldersklasser?

»Vi har da snakket om det. Jeg tror en god forklaring er, at drengene kan mærke, at vi trænere vil dem, men også giver dem nogle rammer, hvor de kan være i. Min tilgang har altid været de oplevelser, jeg selv kigger tilbage på med glæde fra min egen tid som ungdomsspiller med træning, kampe, stævner og rejser til udlandet. De samme oplevelser skal de her drenge have mulighed for at få,« siger Lars Hvidtfeldt.

»I sommerpausen var vi til Ramsing Cup ovre i Spjald, og til foråret rejser vi til et stævne i Holland for tredje gang. Det elsker drengene, ligesom vi voksne synes det er sjovt,« supplerer Mogens Skau.

Træningen er nu kommet godt i gang. Jacob Møller Laursen træner variationer af pasningsøvelsen ’Y’et’. Det fungerer. Mange drenge er dygtige til at aflevere på første touch og sparke ind i bolden, så lyden af det ’bang’, når støvle rammer bold, høres som et tordenskrald langt væk.

Det er tydeligt, at drengene sætter en ære i at være den bedste udgave af dem selv. De nyder den trænerfaglighed, som Jacob Møller Laursen kan levere.

»Jacob har givet træningen det ønskede løft, og det er også en af forklaringerne på, at vi er blevet flere. Det er sjovt at spille på to mål, men slet ikke hver gang. Drengene vil sørme gerne lære og udfordres på hver deres niveau.«

Trænere sætter dagsordenen

Lars Hvidtfeldt er ham som trækker i trådene og har den tætte kontakt til drengene og deres forældre.

Ham som følger op på tingene, hvis der har været en konflikt. Eller der lige skal markeres grænser.

»Det har jeg min måde at gøre det på. Det foregår stille og roligt, når der er behov for det. Men truppen her er så skolet, at drengene godt ved, hvornår en grænse er overskredet.«

»Når vi er på ture, skal vi stort aldrig op at markere. Når vi trænere siger, at nu er det sengetid, så respekterer alle det,« siger Mogens Skau.

Trænertrioen har fra start understreget, at det er dem, der bestemmer. Ikke forældrene.

»Jeg tror, det er vigtigt at forklare forældre og andre pårørende, at vi trænere tager afgørelser om holdudtagelse, og hvilke positioner deres dreng skal spille på banen, men også melder ud, at vi træner torsdag, selvom der er kamp fredag. Kan man ikke træne torsdag, er man heller ikke klar til kamp fredag,« siger Lars Hvidtfeldt.

Han understreger, at det respekterer forældrene til fulde.

»Det er rart for både drengene og os trænere, at der altid er et stort fremmøde af forældre, søskende og bedsteforældre til vores kampe.«

Fra Liga 5 til Liga 2

Det er ikke et must at vinde fodboldkampe for KPI-drengetruppen.

Det er bare sådan, det ved alle fodboldspillere, at smagen i munden er langt bedre efter en sejr end efter det modsatte.

Derfor er det heller ikke så tosset, at U16-holdet på rekordtid er rykket fra Liga 5 til nu Liga 2, mens U15-holdet er tophold i Liga 4.

Et udtryk for, at der er blevet arbejdet så flot på træningsbanen, og at spillerne prioriterer kampe over aftaler med kammerater eller fødselsdage.

»Vi har aldrig problemer med at stille hold, og vi prioriterer, at alle drenge spiller kampe,« understreger Lars Hvidtfeldt.

Han nåede under en drikkepause lige at rose drengene for, at truppen var blevet 10.000 kroner rigere, fordi mange brugte lidt af søndagen på sammen med forældre, søskende og trænere at rense en strand for affald efter aftale med Syddjurs Kommune.

Om pengene skal kastes i puljen til forårets Hollandstur eller bruges til et socialt arrangement er ikke afgjort endnu.

Drengene er i fuld gang med to spil, hvor der er intensitet på og masser af tilråb, da Deres udsendte forlader ’Svanebo’ efter en god time overbevist om, at her er der et træningsmiljø, der fungerer.

Det kommer ikke af sig selv, men det er tydeligt, at der er opbygget en sund fodboldkultur, som andre klubber, der leder efter BEST PRACTICE med fordel kan lære af.