Sølv og bronze til judokæmpere
gs
Den fjerde og sidste runde af Jydsk Cup blev afholdt 29. oktober i Fredericia Judo Klub. Sjelle-Skjørring IF - Judo havde seks deltagere med, hvilket er det største antal deltagere til en turnering i de seneste to år. Der var i alt 120 deltagere til turneringen.
Alle SSIF-deltagere gjorde det godt og kom alle hjem med medaljer: Jonas Benneskov Laursen, U-15 sølv. Sebastian Albøge Bjørnbak, U-12 sølv. Snorre Falkenberg Laier U-12 sølv. Maya Christensen U-15 bronze. Lukas Fischer, U-12 bronze. Jakob Duun, U-18 bronze.
Næste turnering er Danmark Mesterskaberne, som afholdes i Odense 25.-26. november.