Fortsæt til indhold

Simone Handberg Pedersen brillerer i ny klub: 11 mål og titlen som 'Girl of the Match' i seneste kamp

Hornslet IF's tidligere topscorer, Simone Handberg Pedersen, imponerer i sin nye klub, Hadsten Håndbold, i landets næstbedste række.

Sport

Simone Handberg Pedersen, mangeårig mastermind hos Hornslet IF, skiftede forud for denne sæson til Hadsten Håndbold for at prøve evnerne på en højere hylde.

Med den tidligere Hornslet topscorer fulgte en række andre spillere plus cheftræner Max Ørum Christensen.

Skiftet ser ud til at være bekommet Simone Handberg Pedersen vel.

Hun har spillet sig fast ind i truppen og har også brilleret med pænt mange mål i 1. division.

Senest scorede hun hele 11 gange i sejren over Aalborg HK på hjemmebane.

Efter blot en scoring før pausen, bed Simone Handberg Pedersen, hvor hun på ti afslutninger afsluttede med effekt hver eneste gang.

Så 11 mål, kampens topscorer og kåring til ’Girl of the Match’ var et flot udbytte af kampen for den stærkt spillende tidligere Hornslet spiller.