Tidligere IF Midtdjurs spiller skifter fra Skive IK til Norges OBOS-liga
Mads Thorsøe Bager skifter Danmark ud med Norge med øjeblikkelig virkning.
Efter tætte forhandlinger mellem Skive IK og norske Sandnes Ulf har parterne nået enighed om transferaftalen for den talentfulde midtbanespiller, Mads Thorsøe Bager.
Den 23-årige dansk midtbanespiller, der tidligere har repræsenteret IF Midtdjurs som ungdomsspiller og senere AGF, træder nu ind i et nyt kapitel af sin karriere og vil spille i Norges næstbedste række, OBOS-ligaen.
Sportschef Michael Larsen fra Skive IK udtrykker stolthed over Mads Thorsøe Bagers udvikling og udtaler til Skive IKs hjemmeside
»Mads har lagt en fantastisk indsats for vores klub, og denne transfer er et naturligt skridt i hans karriere. Vi ønsker ham al held og lykke i Sandnes Ulf og ser frem til at følge hans fortsatte succes.«
Mads Thorsøe Bager selv takker Skive IK på klubbens hjemmeside for støtten og ser frem til det nye kapitel:
»Jeg er taknemmelig for den tid, jeg har haft i Skive, men nu er jeg klar til at tage det næste skridt. Sandnes Ulf er en spændende mulighed, og jeg ser frem til at bidrage til holdets succes i Norge.«
Sydlige Stavanger
Sandnes Ulf er placeret i den sydlige del af Stavanger og har en trup bestående af primært norske spillere plus Matias Belli Moldskred fra Nicaragua.
Mange danske spillere har tidligere tørnet ud for Sandnes Ulf. Den mest kendte har været Christian Gytkjær, der senere i karrieren nåede landsholdet, hvor han er noteret for 9 landskampe og fem mål. Han optræder nu i italienske Venezia FC,
Træner Sandnes Ulf er Thomas Pereira, tidligere førsteholdsspiller i Viking Stavanger og landsholdsspiller med otte kampe på det norske landshold.
Der er turneringsstart i OBOS-ligaen 1. april.