Fortsæt til indhold

Min pony er min bedste ven: Vi er sammen næsten hver dag

Min pony, Alberte, og jeg har været på en lang rejse med op- og nedture, som har bragt os til der, hvor vi er i dag. En rejse som stadig er i gang og indtil nu har taget over tre år.

Sport
Emilie HedevangErhvervspraktikant

Jeg har haft min egen pony, siden jeg var 11 år, og hun var 11. Hun er min bedste ven. Jeg er ude ved hende næsten hver dag og rider hende normalt fem gange om ugen. Lige nu står hun stille, da hun har fået et sår på benet.

Alberte er en meget madglad pony. Hun elsker at blive forkælet, få al opmærksomheden og blive nusset, men det har hun ikke altid gidet. Hun har ændret sig meget, imens jeg haft hende, og det har taget lang tid at få hende til den pony, hun er i dag.

I starten tog det lang tid, før hun gad at snakke med mig. Hun ville være på folden og ville ikke med ind. Det tog derfor lang tid for mig at forstå hende og at acceptere, at hun ikke altid ville det, jeg ville.

Jeg prøvede hver dag at få hende til at synes, det var sjovt at komme ind. Derfor fik vi også undervisning så ofte som muligt for at få hjælp til at udvikle os mest muligt. Vi ville dog heller ikke have for meget undervisning, for hun skulle ikke miste lysten til ridning.

Efter nogle måneder tog vi til vores første stævne, men alle de ting, vi havde øvet, kom desværre ikke med til stævnet.

En måned efter tog vi til et nyt stævne, hvor man kunne ride begge dage i weekenden. Der var ingen forventninger til stævnet efter det første stævne, men begge dage fik vi placeringer med hjem.

Det var den fedeste weekend, da jeg fandt ud af, at det vi havde arbejdet på, var lykkedes.

Efter vi havde været til flere stævner, blev det nemmere at forstå hinanden, fordi vi kom ud og oplevede forskellige ting.

Flyttede stald

Efter to år ved den stald vi var opstaldet ved, begyndte vi at kigge efter en ny, da vi begge var klar til at prøve noget nyt. Næsten alle mine venner i den gamle stald var ældre end mig, og de var begyndt at være mindre ude i stalden og finde nye steder at ride.

Et par måneder senere efter fandt vi en ny stald, som ville give mig mere tid i hverdagen, fordi jeg ikke skulle ud til Alberte hver dag for at ordne boks. Jeg tager nu alligevel derud næsten hver dag, men nu bare for at hygge, og både jeg og Alberte faldt hurtigt til ved den nye stald.

Alberte er blevet meget anderledes, men det er fantastisk, for det virker som om, hun hører mere til her, og hun vil flere ting som for eksempel at ride en tur i skoven.

Den nye stald ligger ved Foldby. Det er en lille hyggelig stald med syv heste og ponyer, der har det rigtig godt sammen.

Staldvagter

I stalden har man en gang om ugen en staldvagt. Staldvagten indebærer, at man muger ud på folden og i stalden, fylder hø-net og hænger hø-nettene ud på folden, fodrer hestene og tjekker, om de alle har det godt.

En staldvagt tager typisk mellem halvanden og to timer. Man behøver ikke at tage en staldvagt, men så bliver det lidt dyrere at være opstaldet, og jeg kan godt lide at have en dag, hvor man hygger om hestene.

Stævner

Til stævner rider vi dressur, og det gør vi også til hverdag, fordi det er det, Alberte og jeg er bedst til. Hun kan også springe, men det gør vi mere for sjov, fordi jeg ikke er den bedste til det.

Det er ved at være længe siden, vi har været til stævne, men jeg vil gerne lade hende falde til i den nye stald, og derfor har vi holdt en pause fra stævner.

Vi elskede at være til stævner, men det er for tiden ikke det, vi går mest op i. I dag vil vi hellere ride en tur i skoven, så Alberte oplever noget nyt.

Venner

Selvom ridning handler meget om rytteren og hesten, har jeg fået mange venner igennem ridesporten. Man får et fællesskab, når man rider sammen på banen og for eksempel strigler vores heste sammen.

Nogle er mine venner er ligesom jeg flyttet fra den gamle stald til den nye stald i Foldby. De er desværre ikke så tit ude i stalden som mig. Til gengæld er der flere, der er ældre end mig, i stalden, som jeg taler med engang imellem. De er gode til at spørge ind til, hvordan det er gået, når jeg har været ude at ride, og hvordan det går med Albertes sår.

På et tidspunkt vil jeg gerne til flere stævner med Alberte, og jeg vil på et tidspunkt også gerne have en hest. Lige nu vil jeg bare gerne have mange flere minder med Alberte og komme ud og opleve flere ting med hende.