Håndboldens hjerte i Hornslet - 30 års trænerengagement blev hyldet i fest og farver

Hele 49 børn, drenge og piger, havde forleden en herlig lørdag eftermiddag, aften og nat, da de på behørig vis afsluttede den indendørs håndboldsæson med en fest i Hornslet Hallen.

Hornslet IF har masser af spillere i de yngste årgange, hvor den primære tilgang til spillet er legen og samværet.

Der var røg, høj musik, dans og hygge. Gik man kold, kunne de små håndboldstjerner lægge sig på langs i hal 2, hvor der var redt op med luftmadrasser og soveposer, også til de mange forældre.

Efter et righoldigt aftenmåltid var det tid til at overrække pokaler og diplomer til samtlige 49, der alle blev råbt op med navns nævnelse af Stine Christensen, bestyrelsesmedlem i Hornslet IF Håndbold.

Ved sin side havde Stine Christensen omdrejningspunktet hos de mindste håndboldspillere, Heidi Lang Johnsen.

Cheftræneren, der er garant for det trygge læringsmiljø, når de mindste kommer til håndbold.

Stoltheden stod malet i ansigterne på de 49 drenge og piger, når de blev kaldt frem i rampelyset og applauderet højlydt fra tilskuerpladserne af lige så stolte forældre.

30 år i håndboldsko

Håndboldafslutningen var en kærkommen lejlighed til at hylde en træner i klubben, der i samfulde 30 år har været et engageret midtpunkt i Hornslet IF.

Førnævnte Heidi Lang Johnsen havde intet fået at vide på forhånd, men det er hende, der er tale om. Derfor lignede hun også en kæmpe overraskelse i ansigtet, da det pludselig gik op for hende, at nu var hun i centrum.

Kasserer i håndboldbestyrelsen, Søren Katholm Eriksen, havde fået overladt hvervet at holde hyldesttalen for den populære børnetræner, som har været i felten siden 1994.

Et særsyn set med nutidens øjne, hvor netop manglen eller fraværet af vedholdende trænere og ledere i foreningslivet til stadighed er en stor udfordring.

»Det er mange børn, der har startet deres håndboldtid i Hornslet IF, som har haft Heidi som deres første træner. Heidi kender alle, og hun er også yderst flittig og møder op hver gang til træning og kampe. Vil I venligst klappe helt vildt af Heidi, det fortjener hun,« lød det fra Søren Katholm Eriksen.

Klapsalverne skyllede fortjent ned over Heidi Lang Johnsen, der fik overrakt gaver og blomster - synligt overrasket over den fine og fortjente hyldest, som hun ikke lige havde set komme.

»Vi krydser fingre for, at Heidi napper 30 år mere i klubben, hvor hun både er engageret som træner hos de mindste og ligeledes har en træner- og holdlederfunktion for vores U15-piger. Mange af dem startede jo med at spille håndbold hos hende, da de var små,« lød det fra Stine Christensen til Adresseavisens udsendte.

»Jeg elsker det«

Heidi Lang Johnsen, 56, har arbejdet som dagplejer siden 1992. Børnene har fyldt og fylder i hendes verden.

Da hun begyndte i 1994, var det lidt af en tilfældighed.

»Jeg blev spurgt, om jeg ville hjælpe, og jeg har været med siden, fordi jeg selvfølgelig nyder det og synes, det er sjovt at træne de små og se mange af dem spille videre, når de bliver ældre. Jeg elsker at komme i hallen, og børnene er meget udmiddelbare og giver så meget,« siger Heidi Lang Johnsen.

Hendes egne børn spillede kun håndbold i kort tid, da de var små, så hendes tilgang til trænerjobbet er ikke den klassiske: Forældretræneren, der er med, mens børnene er små, men siden stopper, når de bliver større og måske taber lysten til spillet.

»Jeg har selv spillet noget seriehåndbold, mens jeg boede i Aarhus-området, og havde også prøvet at træne, da vi flyttede til Hornslet, så jeg skulle ikke til at begynde i en helt ny verden.«

3-4 gange om ugen

I højsæsonen er Heidi Lang Johnsen engageret på træningsbanen tre gange om ugen. Hertil kommer kampene i weekenden. Det er lysten, der skal drive værket.

»Jeg har løbende taget de børnetrænerkurser, der bliver udbudt.«

Samtlige træningspas kræver forberedelse og koordinering med de unge trænere, der hjælper hende i træningslokalet.

»Jeg møder altid op med et program og ved, hvordan vi skal udnytte vores træningstid bedst muligt. Hos U15-pigerne får jeg hjælp af to unge knægte, hvor jeg har trænet den ene. Her er min rolle mere holdlederen, der sørger for, at det praktiske fungerer og har overblikket over kampene, mens de to medtrænere står for meget af træningen.«

Overvejelser om at stoppe?

»Slet ikke,« kommer det prompte fra jubilaren.

»Jeg fortsætter indtil videre og har ikke lagt planer for, hvornår jeg stopper. Så længe det er sjovt, og jeg glæder mig til at skulle afsted om søndagen til kampe, fortsætter jeg.«

Det værdsætter børn, forældre og håndboldbestyrelse særdeles meget.