To kæmpere fra Sjelle-Skjørring vinder sølv
God lørdag for to judo-kæmpere fra Sjelle-Skjørring IF, der fik sølv med hjem.
Det var en god weekend med flotte medaljer til Sjelle Skjørring IF - judo.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra klubben.
Klubben havde tre kæmpere ude lørdag, og alle var taget sydpå. Lukas Fischer og Jonas Bennekov Laursen, der bor i henholdsvis Hadsten og Hinnerup tog til ”Svendborg Open Judo Cup”. Karen Ehmsen, Skovby, tog til Thuringia-Cup 2024 i Bad Blankenburg i Tyskland.
Både Lukas Fischer og Jonas Benneskov Laursen kæmpede nogle flotte kampe og blev begge hædret med sølvmedaljer for deres indsats.
Karen Ehmsen kom i en stor gruppe. Hele 32 kæmpere stillede op i hendes klasse. Hun kæmpede bravt, vandt 4 ud af 5, kom i kamp om bronzemedalje, hvilken hun desværre tabte, men det rakte til en 5. plads. Det var nok til at sikre hende deltagelse til Europamesterskaberne til sommer.
Alle velkomne
Sjelle Skjørring IF - judo holder til i Galten-Skovby Kampsport Center på Torvet i Galten.
Her er alle velkomne til træning tirsdage og torsdage, hvor man udover at praktisere selve sporten judo, udvikler god motorik, får god motion, balance og øget styrke. Man kan læse mere på www.ssifjudo.dk