Genlæs livebloggen: AGF taber igen til FC Nordsjælland
Følg dagens Superliga-kamp mellem AGF og FC Nordsjælland direkte i livebloggen.
For tredje gang på under en måned står AGF og FC Nordsjælland over for hinanden. Senest var for ti dage siden, hvor AGF blev sendt hjem fra Farum med et nederlag på hele 7-2.
Fredag aften mødes de to klubber på Ceres Park i Aarhus. Udeholdet fra FC Nordsjælland skal forsøge at spille sig op på Superligaens andenplads, imens AGF nok mest har fokus på at komme helskindet gennem kampen, så truppen står skarp til næste uges pokalfinale.
Dagens kamp bliver fløjtet i gang klokken 19. Følg den direkte i livebloggen øverst i artiklen.