Kæmpe comeback til Ry TeamGyms minipiger
I en spændende konkurrence viste Ry TeamGyms minipige deres imponerende færdigheder til GymDanmarks forbundsmesterskaber for Minipiger i Danmarksserien i starten af maj.
Minipigerne dominerede trampolindisciplinen og leverede den bedste trampolinomgang og blev belønnet med divisionens højeste karakterer. Bane- og rytmediciplinerne blev også eksekveret i overbevisende stil, og holdet opnåede konkurrencens 2. højeste karakter samlet for de 3 discipliner. Samlet rakte det til en flot 4. plads, lige uden for podiepladserne i 4. division - kun små 0,2 point fra at tage medalje.
Hele vejen igennem blev holdet støttet af en massiv opbakning fra Ry-fans og supportere, der fyldte hallen med højlydte tilråb og flag. Deres energi og entusiasme var med til at skabe en utrolig atmosfære og bidrog til holdets stærke præstation.
Vil du se minipigerne i aktion, kan du finde dem i Ry midtby 31. maj, hvor de giver en udendørs opvisning i forbindelse med Ry by Night samt til en opvisning i Ry hallen 6. Juni.