Fortsæt til indhold

HSM Grenaa Løbet forløb som planlagt

Djurslands Motorklub fik afviklet det årlige bilorienteringsløb.

Sport
sra

Mandag 13. maj afviklede Djurslands Motorklub sit årlige bilorienteringsløb, HSM Grenaa Løbet. Det skriver motorklubben i en pressemeddelelse.

Løbet startede ved den gamle brugs i Ålsø. Derfra blev de 19 deltagerhold sendt til Ålsrode, videre mod Homå, Vejlby, Revn og Næsby og omkring til Ingvorstrup Hovedgård, hvor der blev kørt en hel etape omkring selve gården, som ikke har haft besøg af bilorientering siden engang i 80’erne.

Derfra blev deltagerne sendt til en del kørsel i Allelev, hvor der var slutkontrol. Derfra var der transport til målstedet på Ring Djursland.

Her var der resultatberegning og servering af orienterings-kørernes yndlingsret, franskbrød med ost eller rullepølse.

Der var besøg af deltagerhold fra det midtjyske område til løbet, som var femte afdeling af den midtjyske turnering. Et hold var kommet helt fra Nyborg og Odense, for at deltage i løbet.

Til løbet var der også åbnet en turist-klasse. Den blev vundet af Søren Toftgaard og Max Hansen med seks strafpoint.