Fortsæt til indhold

Syddjurs Skakklub har kåret årets kongespiller

Skakklubben har også fundet nye klubmestre i lynskak og klassisk skak.

Sport
sra

Syddjurs Skakklub holdt i april sin årlige generalforsamling, hvor der også blev kåret en ny klubmester i lynskak og en ny klubmester i klassisk skak samt udnævnt ”årets spiller”. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Årets spiller i sæsonen 2023/2024 blev Jan Riis fra Hornslet. Jan Riis har som medlem af Syddjurs Skakklub været et aktivt klubmedlem, der både har lagt kræfter i skakklubbens bestyrelse og i skakundervisning for klubbens medlemmer. Formand Christian Jensen begrunder især udnævnelsen af Jan Riis med, at han som klubkammerat er både engageret og generøs og altid klar på at give en hjælpende hånd med.

De to klubmesterskaber blev vundet af to af klubbens mest garvede medlemmer, der begge er æresmedlemmer og har været med siden starten af Syddjurs Skakklub.

Willy Møller Nielsen blev således klubmester i klassisk skak efter at have vundet både efterårs- og forårsturneringen i Syddjurs Skakklub.

Årets lynskakmesterskab blev især domineret af Knud Wæde og Christian Jensen, som i sidste runde mødte hinanden i en afgørende kamp. Det blev i sidste ende Christian Jensen, der løb med sejren, og som derfor kan kalde sig klubmester i lynskak.

Efter generalforsamlingen i april er et nyt skakår nu i gang.