Fortsæt til indhold

Stig Tøfting fyret

En sparerunde har kostet 'Tøffe' jobbet.

Sport
jro

Stig Tøftings kommentator-job på Tipsbladet er fortid.

Det bekræfter chefredaktør Allan Olsen over for Ekstra Bladet.

Ifølge ham er det et led i en sparerunde, der har kostet den tidligere AGF’er jobbet.

»Det er klart, at det er ærgerligt, for han er efter min mening den mest interessante fodboldkommentator, vi har her i Danmark. Men vi har ligesom mange andre medier været nødsaget til at spænde livremmen,« siger han.

Stig Tøfting bliver også brugt som kommentator på Viaplay. Her skal hans kontrakt dog stadig være intakt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hovedpersonen.