Fortsæt til indhold

Aarhusianer lander toppost i italiensk fodbold

Jesper Fredbergs fortsatte fodboldkarriere er på plads.

Sport

Jesper Fredberg, der er opvokset i Tilst i Aarhus, er ny fodbolddirektør i Sampdoria.

Det oplyser den italienske Serie B-klub i en pressemeddelelse.

Her melder Sampdoria samtidig, at Massimo Donati bliver ny cheftræner i klubben.

44-årige Jesper Fredberg har været jobløs i omkring ni måneder, efter at han i oktober 2024 stoppede som fodbolddirektør i belgiske Anderlecht efter gensidig aftale.

Fra 2019 til 2022 var han sportsdirektør i Viborg FF.

Tidligere i sin karriere har Fredberg været ungdomstræner, blandt andre klubber i AGF og Brabrand IF.

Fredberg har studeret økonomi på Århus Business School og er uddannet politimand.