AGF-profil havde noget han skulle ud med efter dramatisk sejr: »Det er mangel på respekt«
Frederik Tingager er blevet 32 år og en af AGF's mest rutinerede og vigtigste spillere. Sidste weekend spillede han sin kamp nummer 200 for Aarhus-klubben - han er dog langt fra færdig med Aarhus eller topfodbold, også selvom han føler, andre har dømt ham ude.
»Så er oldboys-sæsonen skudt i gang... åbenbart.«
Sådan skrev AGF’s rutinerede forsvarskrumtap Frederik Tingager på det sociale medie Instagram umiddelbart efter klubbens forløsende og nervepirrende 3-2-sejr over FC København i Parken.
Forsvarsgeneralen, der nu har rundet 32 somre, og som sidste weekend mod Vejle spillede sin kamp nummer 200 i den hvide trøje, havde dog et par uger forinden noget, han skulle af med i kølvandet på aarhusianernes første sejr i næsten et halvt år.
Og selvom det aarhusianske fodboldflagskib nu her lidt senere virker til at have fundet fodfæstet igen med tre sejre på stribe, så kan man alligevel også mærke, at han stadig har noget, han skal have gjort klart, når han bliver spurgt til det opslag:
»Normalt læser jeg ikke så meget af det, der sker rundt om fodbolden. Men når man bliver ved med at få smidt i hovedet, at man er blevet gammel, så reagerer jeg på det. For jeg synes et eller andet sted, at det er for nemt at smide mig ind under den kategori,« siger Frederik Tingager.
»Jeg er 32 år. Jeg er jo ikke 40, og jeg er forsvarsspiller. Jeg er i min bedste alder nu. Så jeg synes, det er mangel på respekt at smide mig i den kategori, hvis du spørger mig. Men der har jeg valgt at bruge det som motivation, og til at få en masse god energi af det. Men det var et svar på det,« siger midtstopperen.
Var det nogen specifikt, du skrev til? Måske endda en journalist inde på DR?
»Nej, jeg vil ikke gå ned ad den vej. Det får du mig ikke til. Men det er klart, at der er nogen, der har været offensive og har delt sine meninger – og det skal der også være plads til. Det er jo sådan, fodbolden er, dér har man lov til at have sine forskellige meninger og holdninger. Og det har jeg også,« siger han.
Skrevet med et glimt i øjet
Helt grebet ud af den blå luft er det dog heller ikke, når Frederik Tingager siger, han er røget over i kategorien som ”en af de gamle”.
For så sent som lige før sæsonstarten vurderede DR’s fodboldkommentator Andreas Kraul, at AGF ville gå en rigtig svær sæson i møde – bl.a. med baggrund i, at flere af holdets profiler er ved at komme op i årene:
»Patrick Mortensen fylder 36 år i de her dage, Nicolai Poulsen fylder 32 i august, Jesper Hansen har rundet de 40 år, Frederik Tingager er 32, Henrik Dalsgaard fylder 36. De ville uden problemer kunne vinde DM i oldboys, det er desværre bare ikke den række, de stiller op,« sagde Andreas Kraul i DR-podcasten Fodboldlisten og forudsagde også, at AGF vil ende i den tunge ende af tabellen på en 10. plads i denne sæson.
Men ifølge AGF’s forsvarsgeneral så er batterilevetiden for en stopper på topplan i dag noget længere, end hvad den har været. I hvert fald højere end 32 år:
»Jeg kan nævne utallige eksempler på nogen, der er 37 år, der stadig spiller på et højt niveau. Og så synes jeg, at man skal finde noget andet at skrive om – og så var mit opslag selvfølgelig også skrevet med et smil og et blink med det ene øje,« pointerer Frederik Tingager stilfærdigt.
200 kampe
Forsvarsstyrmanden kan dog ikke løbe fra, at han er en af de spillere med allermest erfaring i AGF-truppen. Hvilket 200 kampe for klubben da også illustrerer meget godt.
AGF hentede den høje midtstopper i januar 2019 i tyske Eintracht Braunschweig – et godt transfervindue for aarhusianerne i øvrigt, der få dage senere også hentede klubbens målfarlige angriber og nuværende anfører Patrick Mortensen.
Kigger man alene på Frederik Tingagers superligaoptrædener for klubben, så har han ifølge Superstats.dk spillet 174 kampe inden weekendens kamp mod Fredericia.
Det gør ham til den AGF’er, der har spillet femteflest superligakampe for klubben i historien, og ”de hviies” styrmand med nummer fem på ryggen, er også kun fem kampe fra at overhale en af klubbens helt store koryfæer: Stig Tøfting.
»Det er gået stærkt,« medgiver han, da han foran Fredensvangs bane 1 bliver præsenteret for tallene.
»200 kampe. Jeg havde nok ikke selv regnet med at få så mange kampe. Men det er jo sådan, det er i fodbold – alt kan ske.«
Men det er vel også et udtryk for, at du er faldet godt til i Aarhus?
»Ja, helt sikkert. Ellers havde jeg jo ikke spillet her endnu. Mine to drenge er jo opvokset i Aarhus, og AGF er også en klub, der er gået hen og har betydet mere, end jeg lige havde regnet med. Min familie og jeg elsker Aarhus som by og er altid blevet taget godt imod og har fået rigtig mange gode, støttende beskeder, når jeg er blevet stoppet på gaden,« fortæller Frederik Tingager.
Det var et spændende projekt, han i sin tid blev præsenteret for, da han for mere end seks år siden lod sig overtale til at komme til Aarhus af tidligere cheftræner David Nielsen, daværende sportschef Peter ”PC” Christiansen og direktør Jacob Nielsen, forklarer han.
Men det kørte ikke helt som smurt i olie for aarhusianerne på daværende tidspunkt.
»Jeg har været utrolig glad for at være her i AGF i så mange år og været en del af at få AGF på god kurs. For før jeg kom, var der lidt problemer med at komme i top-6,« siger stopperen.
Og de problemer, man havde med at komme i superligaens bedre halvdel, ophørte da stort set også med den høje forsvarsspillers ankomst til Aarhus, bemærker avisens udsendte midt i talestrømmen.
»Det siger du,« siger Frederik Tingager, griner og tilføjer:
»Men det må du da godt skrive.«
Drømmer om en titel
Frederik Tingager ankom til AGF i 2019 midt i en sæson, der var i fuld gang, og holdet endte med at ryge en tur i det dengang lettere komplicerede nedrykningsslutspil, hvor ligaen havde 14 hold.
Men siden da har AGF – altså fratrukket skræksæsonen 2021/2022, hvor AGF ikke vandt i de sidste 14 kampe og dermed endte blot ét point over nedrykningsstregen – været en fast gæst i mesterskabsslutspillet.
Allerede i Tingagers første hele sæson i klubben blev det til metal i form af bronzemedaljerne i 2020. Noget man på daværende tidspunkt ikke havde fået i 23 år – og som blev gentaget og kopieret i 2023. Derudover tæller AGF-cv’et – indtil videre – også en (tabt) pokalfinale.
Og sidste år forlængede han så sin kontrakt med klubben, så den gælder frem til sommeren 2028.
Dermed vil stopperen, der oprindeligt kommer fra Holbæk, næsten have været i klubben i et årti – og såfremt han spiller i den hvide trøje kontraktperioden ud.
En kommende tid han også har store ambitioner og drømme for:
»Jeg håber selvfølgelig også en dag, at jeg opnår det ultimative mål at få en titel, inden jeg lægger støvlerne på hylden,« siger Frederik Tingager.
Og skal det være i AGF?
»Det vil jo være drømmen, men jeg ved jo også godt, at den her branche er stenhård, og man ved aldrig, hvordan landet ligger. Men hvis du spørger mig, så vil jeg selvfølgelig gøre alt for at kunne få en titel med GF, og jeg arbejder stenhårdt hver eneste dag for at være i den bedste forfatning og bidrage og hjælpe holdet. Og så må dem, der sidder øverst oppe beslutte, om jeg stadig er god nok til det,« siger Frederik Tingager.
Indtil videre går det meget godt for forsvarsspilleren, der som han selv siger, er i sin allerbedste alder lige nu – og kigger man på tabellen, kan man se, at Aarhus-klubben igen er blevet nogle af dem, der har lukket allerfærrest mål ind.
I sidste halvdel af den forgangne sæson begyndte man dog at kunne ane nogle sprækker i det ellers så solide defensive panser.
»Vi har prøvet at komme tilbage til en god defensiv base, og det er langt fra perfekt, vi har stadig masser af arbejde at gøre. Men jeg synes, at vi er et godt sted lige nu, hvor alle arbejder hårdt og kender deres roller. Og så supplerer vi hinanden rigtig godt nede i bagkæden. Vi kender hinanden og har spillet sammen i rigtig mange år efterhånden, så det er også en faktor, der spiller ind.«
»Vi har gjort det godt, men vi er slet ikke tilfredse med det endnu,« siger Frederik Tingager.
Med andre ord: AGF’s høje forsvarsspiller er langtfra mæt og tilfreds – men han er trods alt også kun 32 år.